Arriva U21


icon1

Udfordring

Hvis du befandt dig i Danmark i juni måned 2011 kan du ikke have undgået at høre om sommerens store sportevent. UEFA afholdte for første gang U21-EM på dansk jord - det næststørste arrangement efter det "rigtige" EM i fodbold. Vi opfordrede tidligere på året Arriva til at spille en aktiv rolle i slutrunden og det blev 2 uforglemmelige uger med en masse gode kundeoplevelser.

 

icon2

Digital strategi

Til at favne så stort et arrangement kræves mange hænder. Heldigvis havde Arriva en masse friske medarbejdere der gerne ville give en hånd med og det gjorde os i stand til at lave fanzoner i de 4 værtsbyer samt afholde en række fede konkurrencer og events - og ikke mindst en masse online aktiviteter.

Visualized spillede en afgørende rolle i alle faser lige fra planlægning af fanområder, dialog og godkendelse af aktiviteter hos UEFA, udarbejdelse af materiale, planlægning af events og efterfølgende rapportering og opsamling af nogle meget spændende og hæsblæsende fodbolddage.

 

icon3

Digitalt design

Som optakt til slutrunden var Visualized med til at planlægge og designe fanområder i Viborg, Aalborg, Herning og Aarhus. Vi hjalp med strategi og udvikling omkring merchandise, kontaktflader og maksimal udnyttelse af de tilknyttede aktiviteter. Det udviklede sig blandt andet til en viral video i samarbejde med DBU som optakt til slutrunden, en video som blev set af mere end 500.000 mennesker på YouTube, har vundet to internationale priser og gav genlyd i hele fodboldverdenen.

De sociale medier spillede en central rolle i de aktiviteter der kørte under slutrunden, lige fra den populære fotokonkurrence til underholdning ved fanzonerne, ligesom vi kunne glæde rigtig mange Arriva-kunder med mulighed for at komme til EM-fodbold. Arrivas Facebook fanside spillede sammen med et online kampagnewebsite som både fungerede som kampprogram på nettet og mobilen, samt gav både danske og udenlandske fodboldfans mulighed for at købe billig transport til og fra kampene - direkte fra deres mobiltelefon.Derudover designede Visualized en lang række visuelle elementer som plakater, annoncer, bannere, skærmspots og temaer til Arrivas hjemmeside.

Under slutrunden sørgere Visualized for at der var gang i fanzonerne med fodboldkonkurrencer, sampling og dialog med UEFA, konkurrencevindere og samarbejdspartnere. Det var også os der havde ansvaret for først at fylde, så oppynte og herefter sætte stemning i to roligantog som fragtede glade fodboldfans fra Aarhus til Danmarks kampe i Aalborg. Togene var pyntet efter bedste roligan-opskrift med konkurrencer, gaver, mad og drikke - for ikke at nævne en helt unik stemning på vejen.

 

icon4

Effektmåling

Under hele slutrunden overvågede vi alle platforme, fra salg på nettet og mobil til trafik på kampagnewebsite, mitarriva.dk, facebook og andre steder. Vi fik en overvældende respons på de mange aktiviteter og fik skabt nogle rigtig gode oplevelser for Arrivas kunder. Også internt var kampagnen en stor succes, hvor mange af Arrivas medarbejdere kom ud og mødte kunderne i andre omgivelser end normalt.

 

icon5

Optimering

Både vi og Arriva fik nogle rigtig gode erfaringer med at køre så stort et projekt i en begrænset tidsramme og vi er topklar til at gøre det igen næste gang en stor sportsevent rammer Jylland.